onsdag den 8. april 2009

Ferie...

...er det, jeg har NUUUUUU!

søndag den 5. april 2009

Tassie & Snowpatrol

Wow… Så er der gået en måned siden sidst. Tiden flyver, og jeg har faktisk kun 3 måneder tilbage i Adelaide. Argh! Det er jeg faktisk riiiimelig træt af, men der er ingen muligheder for at forlænge mit ophold, så jeg kommer altså hjem igen. Lige pludselig.

Som altid er der sket en hel masse downunder, og jeg sidder lige nu og forbander mig selv for ikke at have skrevet noget før, MEN: Jeg har tilbragt de sidste 14 dage på skolens bibliotek (24-7), så jeg er i træning til både at skrive og sidde ned. Jeg tror faktisk, at jeg har udviklet et decideret siddesår og klaustrofobi for biblioteket. Det er jo nærmest pinligt at indrømme, men jeg har lavet mere ’skolearbejde’ de sidste 14 dage, end jeg nogensinde har lavet de sidste tre semestre på ASB TILSAMMEN (fraregnet eksamensperioden, vel og mærke).

Siden forrige fredag har jeg afleveret fire opgaver, forberedt og afholdt oplæg, mens jeg samtidigt har forsøgt at læse til en test på onsdag. Det ser måske ikke ud af meget her på skærmen, MEN DET ER DET. Både fordi det tager sin tid at researche til de her opgaver, og så fordi det tager mig dobbelt så lang tid at læse og skrive på engelsk. Det er langt fra verdens bedste opgaver, jeg har afleveret. På grund af tidspres har jeg været nødt til at ’jappe’ lidt i gennem dem, hvilket egentligt er ret frustrerende, når jeg synes, at det jeg laver, er både interessant og spændende. Jeg ville gerne have haft tiden til at fordybe mig.

Jeg fortsætter lige tuderiet, og understreger situationens alvor ved at sige, at jeg ikke har RØRT alkohol (næsten da), siden jeg kom hjem fra Tasmanien. Faktisk sad jeg på biblioteket til kl. 2.30 lørdag nat og arbejdede på en aflevering – Det var en alternativ OG NY måde at tilbringe min lørdag på. Men jeg kan mærke en klar forbedring på mit skriftlige engelsk, så det kan jeg i det mindste trøste mig med. Desuden venter der 14 dages midt-semester-break, når jeg er færdig med min test på onsdag, og det hjælper altså gevaldigt på motivationen.
Jeg har dog taget mig selv en gang eller 30 i at sidde og ønske mig tilbage til ASB, hvor studielivet er knap så presset i løbet af semesteret. Der var 35 grader onsdag og torsdag i forrige uge, men jeg kom aldrig uden for en dør, og er i stedet blevet dansker-bleg (igen.

Mht. midt-semester-break’en, så flyver Dagny, Annemette, Nina (Blomsten af det københavnske jurastudium) og jeg til Brisbane på Østkysten, hvor planen er – efter en ORDENTLIG og tiltrængt tur i hegnet – at lege en bil og køre lidt nordpå til the Gold Coast’en. Her skal vi prøve lykken med det der surfing, IGEN (Det kommer nok som et chok for nogle af jer, men det er jeg BARE dårlig til). Vi bliver formentlig i området i nogle dage afhængig af vejr og vind (bogstavelig talt), men derefter vender vi om og kører sydpå til Byron’s Bay, og fortsætter så derfra til Sydney, hvorfra vi skal flyve hjem til Adelaide fredag den 24. april. Det bliver højere, vildere og ’4 chicks in a car’ (HÆ), så jeg glæder mig usandsynligt meget.

I øvrigt venter der mig et par ret store opgaver i ugen efter midt-semester-break’en, så referat af turen (både det officielle og det uofficielle) kommer nok først en gang i starten af maj. Det er rart at vide, at I, Pia & Lise, er ivrige at læse nyt, men de manglende opdateringer skyldes ikke, og jeg gentager IKKE, at jeg dater O’Grady og derfor har for travlt til at skrive. Men tak for…hmm…omsorgen, I to.

Som overskriften på det indlæg indikerer, så burde jeg egentlig fortælle om Marys hjemstavn og Australiens lille perle a.k.a. Tasmanien og blandt de indfødte: ”Tassie”. Hermed ét styks rejsebeskrivelse inspireret af de sidste 14 dages læsning, hvor noter og punktform p.t. er det, jeg gør mest i.


Onsdag d. 18. marts

 Nina, Annemette og Annette ankommer til Hobart Airport

 Hyggelig lille gåtur i Hobart City, inkl. halvanden times pause på bænk uden for tilfældig kiosk






















 Øl, Cheesecake & rødvin (Det var trods alt Ninas fødselsdag), og senere et forsøg på at finde et disko onsdag nat i Hobart → Mislykket
Konklusion: Miss Donaldsons hjemve kan UMULIGT være efter det tasmanske natteliv. Det findes ikke.
Men hey! Bageren i centrum har døgnåbent. Happy Birthday, Nina.










Torsdag d. 19. marts

 12.00: Afhentning af Toyota Tarago
Annette bag rettet →
Alvorlige begyndervanskeligheder med automatgear: At bremse med venstre fod = At ryge HELT op i forruden.
&
Tilpasningsvanskeligheder i forhold til venstre-trafikken til STOR morskab for personalet hos Hertz Biludlejning.
Kompetent Co-pilot = Overlevelse i trafikken!

(Apropos den der venstre-trafik: Det vender jeg mig bare ALDRIG til, men kan man forvente andet, når selv RULLETRAPPERNE er spejlvendt? Og så skal man i øvrigt huske at holde til venstre, når man går op og ned ad trapper. At gå i højre side medfører total kaos, og tro mig, I vil VIRKELIG ikke være skyld i trafikpropper på trappen lige før en forelæsning. Ups!
Men det er INGENTING sammenlignet med den ’rigtige’ trafik. Hver gang jeg parkerer min cykel, sender jeg en lille tak til vorherre hamselv, fordi han lod mig slippe igennem endnu en omgang dødskørsel - JEG FATTER BARE IKKE DEN TRAFIK! Det er heldigvis et lovkrav at køre med cykelhjelm i Australien.)

 Udflugt til Tasmansk djævlepark syd for Hobart










Nasty små fætre, der foretrækker råddent kød → Hæslig lugt i sommervarmen
Ligner på ingen måder Warner Brothers’ Taz


















































 Tilbage til Hobart Airport:
Afhentning af Hannes, Holger & Dagny



















=> The Road Trip takes off FOR ALVOR!










Annette bag rettet










 Første stop: Bottle Shop

 Nord på langs Østkysten




























Fantastisk smuk solnedgang:




























































































 Omkring klokken 21: Annette stadig bag rettet → ROADKILL
Jf. billede.























Fredag d. 20. marts

 Amerikaner forstyrrer midt i morgenmaden. Hvorfor? →
10-12 delfiner holder hvil i Sleepy Bay => Afgang fra campingplads i en fart
















































 Første turistmål: Vineglas Bay.
Kåret som verdens 10. smukkeste strand – Enighed i gruppen her om.
Halvanden times hiking er påkrævet.
KAN gøres i sandaler, dog ikke anbefalet.




































































































































































































 Overnatning i caravan i St. Helens










Aftensmad tilberedt af Chef de l’Hannes assisteret af Islandsk skønhed →
Succes, på trods af manglende salt + olie, og pasta med en kogetid på omkring to timer.










Lørdag d. 21. marts

 Kl. 5.00: Solopgang & medbragt morgenmad på stranden uden for St. Helens
Morgenmad: Brød, bananer, peanutbutter, nutella og iskaffe – Goooo’ (kalorierig)start på dagen
Eneste ÷ : 1 MILLIARD MYG






















































































 Bay of Fires/The Gardens
Rangerer på listen som verdens 2. smukkeste strand. Uenighed fra gruppens side her om → Wineglas Bay = favorit.








































































































 Overnatning i Cradle Mountain National Park
Lang, lang køretur, dog reddet af MUSIKQUIZ → ’Gæt en sang’, når Dagny & Annemette synger med Ipod i ørerne (I EN TIME)










Rigt dyreliv på turen. Ingen dødsfald.



















Søndag d. 22. marts

 Hiking i regnskoven.
Kan, men skal ABSOLUT IKKE gøres i sandaler => IGLER, som suger sig store og fede mellem tæerne => Annette i PANIK!
















































































 Kanotur på Dove Lake
Bonusinfo fra Guiden efter at have stiftet bekendtskab med vores danske statsborgerskab: Hans søster har gået på den samme law-school som Miss Donaldson, dog ikke på samme tid…øh? → Tak for DEN information.
















































































































 BBQ i Cradle Mountain National Park
NB! Kød KAN steges i øl af mangel på olie
Konsekvens: Grill? → Ren igen? → Nej





















 Hannes, Holger & Dagny: I Tasmansk Djælvepark
Annemette, Nina & Annette: Øl i meget radiatorvarm Caravan


Søndag d. 22. marts

 Afgang fra Craddle Mountain kl. 5 mod lufthavnen i Hobart

 ’Short distance’ på GPS er ikke = nemmeste & bedste vej
8 personers Tarago er IKKE egnet til grusveje og off-road anbefalet af venlig stemme på GPS’en.
Forsøg her på => tidspres + en løs plade under bilen, som dog på mystisk vis kan forsvinde på en rasteplads uden for Hobart

Konklusion:
TAG TIL TASMANIEN!!
Det kan varmt anbefales.











Og så er der egentlig bare at fortælle, ar jeg langt om længe har været til frisør. Faktisk to gange på bare to dage. Jeg var godt nok lidt træt og meget lidt opmærksom den første gang, men jeg er ret sikker på, at jeg ikke på noget tidspunkt har sagt hverken ’fastelavnsfest’, ’Disney’ eller ’frie tøjler’. Ikke desto mindre forlod jeg frisøren som en yngre udgave af Cruella Devile.
I skrivende stund har jeg ikke helt besluttet mig for, om der skal uploades billeder af ’tilfældet’, men Dagnys første kommentar var: ”Shit, you’re just a walking example of why I haven’t been to the hairdresser down here” (Og på dansk: ”Du er jo et omvandrende eksempel på, hvorfor jeg IKKE har været til frisøren her nede”). Jeg forstår hende egentlig godt. Kombinationen KRIDHVIDE striber i det forreste hår, tisgule striber i toppen (Frisør nr. 2 var så sød at kalde dem ’Golden’), og meget meget mørkt hår i nakken har bare aldrig været nogen succes.
Jeg kom heller aldrig i Fitness dagen efter. Jeg sad bare hjemme og ventede på at Tony & Guy skulle åbne, så jeg kunne ringe og råbe: ”SOS, Emergency, PLEASE help me, og giv mig en tid I DAG”. Det lykkedes, og resultatet er nu mere til at leve med.
Det er absolut sidste gang, jeg forsøger at spare penge på frisører. Det endte med at blive tre gange så dyrt.


















Det eneste højdepunkt de sidste 14 dage var onsdag aften og koncert med Snowpatrol, men det var altså også HELT I TOP, og vækkede i den grad en Roskilde-feber i mig. Sørens oss’, at man ikke lige kan nå at presse det ind i kalenderen. Der er dømt revanche i 2010.




























Tak for denne gang. Nu er der test i Management på programmet.