Annetteswalkabout: Elefantben, Jetlag & et nyt mobilnummer

H.C. Andersen sagde en gang: At rejse er at leve! Men kan hilse og sige, at det gælder altså ikke turen fra Aalborg til Adelaide. Her MÆRKER man kun, at man lever, og det i sådan en grad, at jeg stadig har ondt i…biip. Turen første hysteriske anfald indtræf også allerede i Paris (Skide franskmænd), hvilket er ret uheldigt, når der stadig venter 12 timer og 20 minutter forude i et fly, samt yderligere et skift i Singapore, og så næsten 7 timer mere i et flysæde, inden vi endelig ville kunne sige: NU er vi her! Ikke desto mindre så var det, hvad vi kunne i morges omkring kl. 8 (lokal tid) med en anelse fedtet hår, voldsomt hævede ben og ikke så lidt lettelse i stemmen. Jeg må hellere lige tilføje, at jeg havde været så forudseende og sagt undskyldt på forhånd for eventuel upassende opførsel over for mine rejsekammerater, allerede da vi stod i Kastrup, så der er ingen problemer der.

En ulv i
fåreklæder

(Lufthav-
nen i
Paris)

Vi blev mødt i lufthavnen af en medarbejder fra det internationale kontor, som er dem, der varetager alt med udvekslingsstuderende her på Adelaide University. Dagny og jeg blev udstyret med en taxabon, og der efter sat ind i en taxa med kurs mod Adelaide Hospital (Jep, HOSPITAL), hvor vi nu skal bo de næste syv dage. Derefter skulle vi meget gerne have fundet en mere permanent løsning.

Det er en helt i gennem sær oplevelse at bo her. Værelset er brunt, brunt og lidt mere brunt. Det samme er gangen, fællesrummet og køkkenet. Kun badeværelset er piftet op med en fiks tyrkiskgrøn farve, men det gælder så også ALT interiør. Lagen og håndklæde er selvfølgelig hvidt med en blå påtrykt skrift, og eneste belysning er lysstofrør. Jeg siger jer, der er blevet optaget mange gysere her! Heldigvis er der kæde på min dør PÅ INDERSIDEN, så jeg ved i det mindste, at jeg ikke vågner op i morgen tidlig i en spændetrøje.

Hele kulissen her bliver selvfølgelig også lidt mere autentisk af, at nogle meget forslåede og forhutlede mænd går rundt ude i fællesgården i hospitalstøj, mumlende og kæderygende, mens deres vagt står og ser på!

Hospitalsgangen,
etage 11

Værelse
1109

Værelse 1109
set inde fra

Og her
fra den
anden
side

Ovenstående er dog ingenting sammenlignet med Carolines dag. For det første dukkede hendes kuffert ikke op i Adelaide, og personalet i lufthavnen var heller ikke i stand til at spore den og finde ud af, hvor henne i verdenen den er. Med andre ord så tyder det på, at en eller har taget den forkerte kuffert, så hun nu står med intet andet end de par ting, hun havde med i sin håndbagagen, og det er altså ikke særlig meget. Desuden er det værelse, hun på forhånd havde lejet hjemmefra, i en sørgelig stand, og slet ikke hvad hun var blevet lovet/forventet. Alt i alt en meget dårlig dag for Caroline, men hun har – imponerende nok – holdt fanen høj. Det er jeg ikke sikker på, at jeg havde. Hun er en sej lille pige.

I morgen er det planen, at Dagny og jeg vil indlede boligjagten på et møbleret værelse i en privatbolig, men efter hvad vi har erfaret i dag, så bliver det nok ikke helt så let som forventet. Vi har stort set ikke mødt andre i dag end desperate udvekslingsstuderende på jagt efter bolig. Af den årsag har vi også droppet planen om en hel dag på stranden på trods af morgendagens 30 graders varme...mmmh. Tag-over-hovedet er nu en gang vigtigst. Vi har dog tilmeldt os et arrangement i morgen aften sammen med de andre nye studerende, der hovedsageligt kommer til at foregå på stranden, så lidt sand mellem tæerne får vi da.

Ellers har vi brugt dagen i dag på at se, hvad det egentlig var, vi havde fået puttet i kufferten, købt det som vi burde have puttet derned, fået os et australsk mobilnummer (Fra i morgen kan jeg træffes på 431 902 718 – jeg mener landekoden er + 61) og desuden set lidt på det område, vi pt. bor i (meget smukt – og slet ikke, som jeg forestillede mig), og SELVFØLGELIG været en tur inde på Adelaides strøg, men det fortjener næsten en blogbeskrivelse for sig selv, ik´? (Der er nogen, der allerede drømmer om nye sandaler – Jeg tror faktisk, det vil hjælpe gevaldigt på hævede ben og fødder)